Læs evt. mere på foreningens facebookside

Hjarnø - Guidet tur rundt på øen og frokost

Torsdag d. 31. august mødtes vi på havnen i Snaptun for sammen at tage
færgen over til Hjarnø.

Den korte sejltur blev afløst af to traktorer med vogne, som sammen med vores guide førte os rundt på Hjarnø.

Vi blev indført i øens historie fra den ældste fortid og den vigtige placering midt i Danmark og til nutiden

Første stop var ved kirken og kirkegården efterfulgt af blandt andet efterskolen, nordkysten og østkysten med udsigt til fuglelivet og til både Alrø, Æbelø og mange andre “nabokyster”, som der kunne fortælles røverhistorier om.

Afslutningsvis fik vi serveret en dejlig frokost i Den Gamle Smedje.Derefter vandrede vi til havnen og gik ombord på færgen tilbage til Snaptun.

Lyngbygård Gods

Torsdag d. 11. maj besøgte vi Lyngbygård Gods vest for Aarhus.

Lyngbygård driver samlet cirka 500 ha agerjord. Dertil er yderligere arealer med
skov og natur.

Niels Jørgen Bønløkke som ejer godset sammen med sønnen Poul Jakob Bønløkke,

fortalte om godsets historie tilbage til middelalderen og frem til det moderne landbrug med 100 ha golfbane. 

Rundvisningen som indbefattede et besøg i de private gemakker og hovedhusets kælder blev krydret med fortællinger af de to ejere Derefter drak vi kaffe i golfbanens restaurant.

Valget stod derefter mellem en rundvisning i driftsbygningerne og Labing Mølle eller Lyngby Kirke.

Vi drog samlet afsted i en bus fra Aarhus og Harlev. I Søby viste en guide os rundt i brunkuls-Søby og museet. Der blev brudt brunkul i ca. 30 år fra 1939 – 1970. I de første 10 år under krigen foregik det meste med håndkraft. I 1950erne og 60erne blev udvindingen moderniseret med el- og maskinkraft.

Kullene blev hovedsagelig brugt i danske el- og varmeværker, men en del blev også solgt til opvarmning i private husstande.

Omkring Søby opstod et stort nybygger-samfund. Først kom mange enlige mænd til området for at tjene hurtige penge. Senere opførtes en del småhuse bygget af træ, hvor familier med mange børn boede tæt.

Arbejdet var hårdt, og mange kom til skade. Der er opført en mindelund over arbejdere, som mistede livet i lejerne.

Vi kørte en tur i området og så de kæmpestore udgravninger, der var lavet. I området var der også anlagt en del jernbanelinjer, sådan at kullene kunne køres bort.

Vi fik en spændende fortælling fra guiden om hasardspil, sortbørshandel og hvordan ordensmagten var til stede, men måtte agere smidigt i forhold til det meget specielle samfund.

Efter rundvisningen i Søby skulle vi køre til Ejstrupholm kro for at spise middag, Grundet sygdom på kroen blev dette aflyst få dage før turen. I stedet overtog Pejsegården i Brædstrup på flotteste måde vore spisning.

Hjemad kørte vi en smuk tur gennem Midtjylland. Vi så og hørte bl.a.om Den genfundne bro ved Vestbirk, papirværket ved Klostermølle og GL. Rye flyveplads.

Kør-selv-tur: Høje Stene m.m.

Onsdag den 25. maj 2022 kl. 16.30 mødtes cirka 30 medlemmer på P-pladsen ved Kongensbro kro. Vejret var bygevejr, men der var tørvejr der sidst på dagen. Vi vandrer ca. 1,5 km ad trækstien/pramdragerstien til Høje Stene – som er et af Nordeuropas største gravmonumenter fra jernalderen, muligvis en begravelsesplads for en konge eller dronning, der på det tidspunkt regerede det centrale Jylland.

Rasmus Birch Iversen fra Moesgaard Museum fortalte veloplagt om genopførelsen af skibssætningen efter de optegnelser der findes. Han gav os også et bud på hvilke undersøgelserne og opdagelser arkæologerne har gjort på stedet.

Derefter tilbage til Kongenshus kro hvor der ventede en bøf på deltagerne.

Efter middagen og kaffe var der mulighed for at se mindested for danske faldne på tysk side under 2. verdenskrig.

Under foredraget var der lidt diskussion om et par unøjagtigheder. Vi har senere modtaget følgende fra Bjørn Eriksen:

Til Østjysk Hjemstavn!

Korrektioner på Foredraget i Viby Sognegård den 21.3.2021

I mit foredrag 3 Spadsereture på Frederiksbjerg fremkom jeg med 2 unøjagtigheder.

Jeg fik sagt, at Hallsti var opkaldt efter Hall, der var byrådsmedlem i Aarhus i 1800-tallet. Det er forkert. Gaden eller Stien er opkaldt efter daværende minister C.C. Hall. Hall havde i 1800-tallet flere ministerposter, bl.a. var han statsminister (konsejlpræsident) i 2 perioder.

Jeg fik også blandet nogle tal frygtelig sammen omkring Ringgadebroen i Aarhus. Jeg fik sagt, at det lykkedes det daværende Aarhus Byråd at få 300 mio. kroner fra Staten til beskæftigelsesarbejder, og at de skulle bruges på bygning af Ringgadebroen. Det er forkert. Udgifterne til broen blev delt mellem Aarhus Byråd og DSB. Broen kostede et sted mellem 1 og 2 mio. kroner.  Tallet 300 burde have været brugt på Broens længde. Den blev ca. 300 meter og var den dengang længste landbro i Danmark.

Godt, der var tilhørere, som kunne korrigere fejltagelserne. Jeg beklager.

Bjørn Eriksen