Omslag fra bogen ”Vestermølle dit væsens rod = din fremtid”

 


Artikel fra bladet Grovvarenyt nr. 45 - 2013 - side 10

 

Stenkværn

Vestermølle producerer mel på en turbinetrukket stenkværn fra 1909. Mølledammens 2.500 kubikmeter vand rækker til 4 timer og formaling af 200 kg hvede eller rug. Melet sælges til museets gæster, restauranten på Vestermølle og til en lokal bager.

Fra venstre ses møllersvend Svend Skytte, Vestermølle, bagermester Henrik Kjær, som bager brød af mel fra Vestermølle, planteavler Aage Frandsen, som dyrker konceptavlet korn til møllen samt afdelingsleder Hakon Svendgaard, DLG, som formidler kornet til møllen.

 

Aktuel bog om Vestermølle

Bæger

I 1908 -10 år efter stiftelsen af JAF-Jydsk Andels Foderstofforretning, fik Anders Nielsen og ni andre bønder, hver et tretårnet sølvbæger med inskription som tak for, at de havde kautioneret for JAF. Anders Nielsens bæger kan nu ses på Vestermølle.

 

Vestermølle - dit væsens rod - din fremtid er titlen på en aktuel bog om Vestermølle ved Skanderborg.
Bogen kunne også have haft undertitlen fra ruin i 2008 til flittigt brugt center efter brug af 35 mio. kr.
Grovvarenyts læsere har haft gode muligheder for at følge Vestermølle gennem hele fornyelsen til kultur-, aktivitets- og formidlingscenter, som nu gæstes af flere end 100.000 pr. år, hvoraf 6.000 får en guidet rundvisning og besøger museerne på Vestennølle

 Andelshistorie og Vestermølle
Bogen handler om stedets historie, forvandlingen fra ruin til de mange aktiviteter samt om møllemuseet og det virtuelle museum.
Det virtuelle museum fortæller bl.a. historien om Anders Nielsen, Svejstrup Østergaard, som var agronom, landmand

 

Maleri

Anders Nielsen, Svejstrup Østergaard, 1859-1928. Portrættet er udsnit af et maleri fra 1920.

pioner i landbruget og iværksætteren bag en række af de andelsselskaber, der har tjent landbruget gennem de seneste godt 100 år.

Anders Nielsens virke er omtalt på ca. 10 sider i bogen.

 

Risiko for fødevarekriser
Langt stærkere står to artikler over 37 sider, hvor seniorforsker, agronom og ph.d, Henning Otte Hansen skriver om landbrugets strukturudvikling og om Kom, mel, brød og energi til verden.
Forfatteren skriver bl.a. om behovet for flere landbrugsprodukter og om landbrugets muligheder for at fordoble produktionen inden 2050 – bl.a. ved hjælp af gmo.
Han peger også på, at der er en reel risiko for flere fødevarekriser i de kommende årtier. Hans artikler har mange henvisninger til andre kilder om emnet.
Vestermølle - dit væsens rod - din fremtid er på 210 sider med mange illustrationer. Den har ni forfattere og er redigeret af Jørgen Lund Christiansen.
Bogen er udgivet af Østjysk Hjemstavnsforening. Den koster 250 kr. Den kan købes hos foreningens formand
karenms@privat.dk
 gb

 

Laden

Laden på Vestermølle er fra 1841. Arkitekt Anna-Mette Exner, Århus, har ansvar for ideerne til de seneste års renovering af laden til et flot rum til møder, koncerter, private fester og udstillinger. Laden er præmieret med Skanderborgs arkitekturpris i år. Laden var også blandt de nominerede til Renoverprisen 2013


Artikel fra EffektivLandbrug, den 8. november 2013.

 


Constantinsborg

Marselis’ stadsgaard
Charisiernes og Pontoppidanernes Constantinsborg 

210 x 297 mm, 164 sider, 200 kr.

 

Jørgen Pontoppidan har samlet sin bog om Constantinsborg, som på 164 billedsider fortæller historien om godset og mange af de mennesker, der har præget det.

Egentlig var det kun familien, der skulle have haft glæde af billedsamlingen, men Østjysk Hjemstavns Forlag fandt den interessant for en meget bredere kreds.

Derfor kontaktede man redaktøren på Østjysk Hjemstavns årbog, Kurt Quist Nielsen, som via sin grafiske uddannelse påtog sig både redigering, lay-out og prepress. Økonomisk skulle bogen hvile på tilskud fra fonde, og med Jørgen Pontoppidan og Kurt Quist Nielsen som bærende, uvildige kræfter, gik arbejdet i gang. De to fik et forrygende og længevarende samarbejde, og resultatet ligger nu klar til læserne.

Teksten måtte sprogligt omredigeres fra den indforståede familieprægede stil og de mange meget gamle billeder udsættes for grundig teknisk bearbejdelse.

Bogen beretter om 132 år med Pontoppidanfamilien op til århundredskiftet, hvor Bestsellerfonden overtog godset. Økonomi og samfundsforhold tillod ikke Pontoppidanfamilien at drive godset videre. Med de nye ejere er der mulighed for, at godset bliver ført tilbage til fordums pragt og herlighed.

 

 

 


 

Artikel fra Morgenavisen Jyllands-posten, den 8. november 2010.
(med tilladelse af Morgenavisen Jyllandsposten)

 

En familie og en herregård

 

Bogudgivelse: I 132år ejede familien Pontoppidan herregården Constantinsborg, men landbrugskriser og skatter tvang familien i knæ.
JENS KAISER
jens kaiser@jp.dk

 

 

Der er noget smukt ved den bog om herregården Constantinsborg, som den tidligere ejer, Jørgen A. Pontoppidan, udgiver i dag.

Han har dedikeret sit værk "Constantinsborg fortalt i billeder" til de nuværende ejere Anne og Anders Holch Povlsen for ”deres store og påskønnelsesværdige  indsats med at føre gården tilbage til fordums glans og herlighed.

Det glæder ham, at ejerne også tillader, at familien Pontoppidan ved særlige lejligheder fortsat får lov at komme på Constantinsborg.


Familien ejede stedet i 132 år, og det går igen fra side til side, hvor meget de mange år betyder.

 

Hovedpunkter

Det er etnyttigt og kostbart projekt, som Holch Povlsen-familien hargennemført ved at sikre denne kulturværdi, for Constantinsborghar en spændende historie.

Man mener,at der har ligget en gård på området siden 1400-tallet.Oprindelig hed den Stadsgård.

I dagudgiver en af de tidligere ejere, Jørgen A. Pontoppidan, bogen"Constantinsborg fortalt i billeder".

Genopbygget

I dag er Constantinsborg noget helt andet. Det kan sådan. set bedst illustreres med smedjen, der ligger ud til Storskovej.

Indtil 1999 holdt kunstnere til l smedjen. Her havde de værksteder og udbød deres værker. Der blev lavet sjove ting, og der var ofte nogle, som stoppede op. At bygningen var i forfald, var der næppe mange, der lagde mærke til.

Med nye ejere - i første omgang grundlæggeren af tøj-koncernen Bestseller Troels Holck Povlsen - blev der ryddet op. Kunstnerne forsvandt, og murere og andre håndværkere kom til for at indlede den tiltrængte restaurering af det gamle herresæde.

Smedjen var en af de bygninger, der nærmest blev genopbygget fra grunden. Bygning efter bygning blev der taget fat på.

Mest blev der ofret på selve' hovedbygningen, som gennemgik en større og langvarig restaurering.

Ligeledes er det imponerende haveanlæg ført tilbage til storhedstiden, og der er genskabt et barokanlæg.

Det er et nyttigt og kostbart projekt, som Holch Povlsen-familien har gennemført ved at sikre denne kulturværdi, for Constantinsborg har en spændende historie.

Kongelig jagt

Man mener, at der har ligget en gård på området siden 1400-tallet. Oprindelig hed den Stadsgård.

Frederik II overtog gården ved et mageskifte i 1583. Han satte pris på en god jagt, og der var mange dyr i området. Kongen var ikke tilfreds med boligen, så lensmanden på Århusgård, Manderup Parsberg, fik ordre til at opføre et passende jagtslot til kongen og dronningen på Stadssård. Udgifterne kunne han bare indføre i regnskabet.

 

 Frederik II nåede ikke at opholde sig meget på den nye jagtslot før sin død i 1588.

På grund af Danmarks kroniske, økonomiske problemer fik den rige, hollandske købmand Gabriel Marselis i 1661 overladt Stadsgård og flere andre godser i Østjylland til dækning af den gæld, som den danske stat havde til ham. Marselis havde finansieret danske tropper i flere krige. Han var en barsk herremand, der pinte sine bedrifter til at opnå så stort et afkast som muligt.

Gabriel Marselis boede aldrig i Danmark, men sønnen Constantin kom til landet sammen med broderen Vilhelm for at forestå driften af faderens godser.

Constantin holdt meget af Stadsgård, som han lod ombygge, og hovedbygningen er vurderet til at have været tre gange den nuværendes størrelse. Uheldigvis var den opført i bindingsværk og forfaldt hurtigt.

Monumentet

Constantin Marselis var også blevet baron og opkaldte sit gods efter sig selv.

Han døde 1699, og hustruen, Sophie Elisabeth Charisius, giftede sig et par år senere med baron Peter Rodsteen.

Hun har også sikret sit minde, for det var hende, der bestilte tidens førende billedhugger, Thomas Quellinius, til med et monument til gravkapellet i domkirken at bevare hende og hendes to mænd for eftertiden.

De flankerer skønheden, og begge er udklædt som romerske kejsere. Værket er en af de store attraktioner, i Århus Domkirke.

Efter Rodsteens død over­gik godset til Charisius-familien, og den nuværende ho­vedbygning blev opført 1802. Tårnet ud mod gårds­pladsen kom til, da Hendrik Pontoppidan købte ejendommen.

Hendrik Pontoppidan var født i 1814 i Rær ved Thisted, og i 1841 åbnede han en købmandsforretning i Hamborg. 10 år senere blev han dansk generalkonsul, men kom i vanskeligheder under handelskrisen i 1857. Han fik dog et millionlån af den danske stat og Nationalbanken, og det blev betalt tilbage allerede få år senere, da krisen var overstået.

En feriebolig

I 1867 købte han Constantinsborg for 162.000 rigsdaler. Han var atter umådeligt rig, og frem til sin død i 1901 tilbragte han sine ferier på Constantinsborg, men blev boende i Hamborg. Mens han ejede godset, blev der sat ganske mange store byggerier i gang.

I 1885 købte sønnen Alfred og hustruen Sofie Constantinsborg, og det blev hårde år. Alfred Pontoppidan var uddannet ved landbruget, og det rustede ham til de to alvorlige landbrugskriser, som han oplevede.

Den første kom i 1890'er-ne, men ”dengang levede "den gamle endnu, så det var ikke så slemt endda,” som han skrev i sin levnedsbeskrivelse.

Den anden kom i 1930'er-ne, og den overvandt familien aldrig. Alt af værdi var realiseret i 1934, og Alfred Pontoppidan blev sat fra styret, så Axel og Ele Pontoppidan tog over.

De overtog gården i 1938, efter at Axel havde ført den gennem krisen.

Af sønnens bog fremgår det, at Axel Pontoppidan var præget for livet af den krise. Han var meget påholdende, men gården gav heller ikke mere, end det lige kunne løbe rundt. 

Nej fra femte generation

Under Besættelsen oplevede landbruget gode vilkår, og det reddede de nye ejere, men krisen i 1930'erné overvandt de aldrig for alvor.

Jørgen A. Pontoppidan og hustruen Bente tog over i 1968. De fik til gengæld en ny modstander - den offentlige vurdering, som steg og steg og nåede niveauer, der ikke stod i forhold til afkastet.

Det var ventet, at sønnen og svigerdatteren, Kåre og Anne Pontoppidan, som femte generation skulle tage over, men det havde de ingen lyst til.

Derfor måtte Constantinsborg afhændes, og Bestseller og Troels Holck Povlsen købte den i 1999. Et par år senere overtog Anne og Anders Holch Povlsen Constantinsborg.

 Constantinsborg fortalt i billeder. 164 sider.

Østjysk Hjemstavn. Udkommer den 8, november 

 

Ejere siden 1400

 

Uddrag af billeder fra bogen:

 

  


Uddrag af Morgenavisen Jyllands-posten, den 4. januar 2010.
(med tilladelse af Morgenavisen Jyllandsposten)

 Købmændenes lille torv

 Tredje del af Mogens Weinreichs byportræt ”Kend din by” er udkommet.

JENS KAISER


Jens.kaiser@jp.dk

Lille Torv har altid været domineret af købmænd. De fornemme bygninger på et af byens ældste torve er i tidens løb opført af købmænd i byen.

 

Undervejs har der været mange byggerier. Magasin har eksempelvis adresse, hvor der tidligere lå en borgmestergård. Den er i dag genopført i Den Gamle By, og et af Danmarks mest besøgte museer er bygget op omkring den.

Da bygningen i sin tid blev revet ned for at blive kørt på lossepladsen, lykke­des det en lokal lærer ved navn Peter Holm at skaffe midler, så bygningen kunne reddes.
Borgmestergården blev først genopført i forbindelse med landsudstillingen i 1909 og siden flyttet til sin nuværende placering.

Mogens Weinreich skrev i en årrække en række beretninger om gamle århusianske gader og pladser i JP Århus. Lille Torv var en af dem. Artiklerne er siden af Østjysk Hjemstavnsforening blevet udgivet som bøger, og nu foreligger den tredje i serien.

Det er også på Lille Torv. at Gerdes Gård er opført. Købmand Gerdes lod sin statelige hvide bygning bygge mellem Guldsmedgade og Badstuegade. Her opholdt kongerne sig, når de besøgte Århus, og fra balkonen kunne de lade sig hylde.

Lille Torv ville være utænkelig uden den fine, gamle bygning, men den kom i fare, da Ny Hovedgadekommissionen i 1954 foreslog en motorgade fra Rådhuspladsen til Østbanetorvet, men det projekt fik senere borgmester Bernhardt Jensen (S) sat en stopper for.

Det er hyggelig læsning, og Weinreich kommer vidt omkring i kommunen. En række af bidragene har personlige kommentarer og er måske ikke så tyngede af byhistoriske fakta. Alligevel er det munter læsning.

Mogens Weinreich:

"Kend din by III"

248 kr.


Henvisning til artikel i Århus Stiftstidende
den 5. januar 2010.
(med tilladelse fra Århus Stifstidende)

Se artiklen i Århus Stiftstidendes arkiv: Klik her


Artikel fra UGE NYT (10. januar 2007)

Østjysk Hjemstavn 2006 - en fremragende årgang

af hans henrik laugesen
hhl@favrskov-gruppen.dk

Årbogen Østjysk Hjemstavn 2006, »medlemsbog« for Østjysk Hjemstavnsforening og desuden til salg for alle med interesse for deres egn, deres landsdel og deres rødder, er udkommet med en hel stribe af se- og læs-værdige artikler, denne gang med ny redaktør: Kurt Quist Nielsen, som afløser journalist Ken Richter på posten.
Og vi kan varmt anbefale bogen: Den er en perle, en skattekiste for alle, som gerne vil vide lidt mere om baggrunden for dét øst- og midtjyske område, vi kender i dag. Og med Kurt Quist Nielsen i redaktørstolen er dette job i gode hænder:
Den lune Hadsten-borger har en mangeårig »fortid« som ejer og redaktør af ugeavisen i Hadsten, drevet af hans slægt gennem hundrede år frem til salget for godt fem år siden og senere efterlønnen.

Og hvad er del så, Østjysk Hjemstavn 2006 indbyder os læsere til at få større indblik i.? Del er blandt andet et strejftog blandt rigt illustrerede artikler om et bryllup på Bidstrup Gods i 1834, om situationen for hundrede år siden, da elektriciteten kom til Odder-egnen, et kalejdoskopisk togt på Djursland op gennem tiden fra 1929 til ungdomsoprøret i 1968, - og som er spændende kuriosum Lars Otto Kristensens artikel "Karl Marx som nordisk litteratur«, en situationsrapport fra netop 1968. da tv-serien »Spørg Århus løb over skærmene (i sort/hvid!), sideløbende med at Kim. Il Sungs værker i stort tal dukkede op på Statsbiblioteket fra en adresse i Libanon; - og videre går det med spændende, medrivende artikler om Stilling-Solbjerg Sø dens bundforhold (herunder legenden om den forsvundne skat!), om Hedeselskabets plantningsprojekter på Djursland, om »Byporte og smuglere i konsumptionens Århus« (konsumption var den told, der skulle betales ved passage af byporten; mange gjorde det til et speciale at snyde for denne ekstra-skat!) - fortidens stendysser i landskabet tages under behandling med udgangspunkt i en stendysse ved Veng i den nye Skanderborg Kommune.

Tøv en smule.. !
Mange indflydelsesrige og kulturelt bevidste mennesker har yder hvert sit væsentlige bidrag til Østjysk Hjemstavn 2006 via artikler, fotos og lignende:
- Det har overrasket mig at en del - også unge mennesker - har udtrykt interesse for lokalhistorie; meget omkring os skal i dag være stort og rationelt, og derfor er det rart ind imellem at kunne falde til ro og måske også grave lidt efter vore rødder, slutter hjem-stavnsårbogens nye redaktør, Kurt Quist Nielsen efter den flotte debut.

Denne illustration viser omslaget

til årbogen Østjysk Hjemstavn

årgang 2006, - absolut værd

at investere i, hvis man blot

er en lille smule interesseret

i sine rødder og sin.
landsdels historie...!


Anmeldelse af Østjysk Hjemstavn 2005

 

Af Henrik Gjøde Nielsen

 

I løvens gab…

Redaktionen af Fortid og Nutid, Tidsskrift for kulturhistorie og lokalehistorie, bad mig i foråret 2006 om at skrive en debatanmeldelse, en lidt større sag, af de historiske årbøger 2005. I den forbindelse korresponderede jeg bl.a. med redaktøren af Østjysk Hjemstavn 2006 Kurt Quist Nielsen, og – en af – beslutningerne truffet i den sammenhæng var, at jeg skulle skrive en anmeldelse af Østjysk Hjemstavn 2005 til offentliggørelse i Østjysk Hjemstavn 2006, vel at mærke inden jeg overhovedet havde haft Østjysk Hjemstavn 2005 i hånden. 
Nu er én ting at anmelde en bog, hvad enten der er tale om en monografi eller en årbog, i et tidsskrift, der i øvrigt ikke har noget med den pågældende bog at gøre. Noget ganske andet er at anmelde en årbog i næste årgang af samme årbogsrække.

Det svarer til at stikke hovedet ind i løvens gab. Hvis nu bogen er elendig, eller i det mindste behæftet med en del dårlige bidrag, og man skriver det, kan man være sikker på at påkalde sig vrede. Hvis man på den anden side roser den pågældende årbog i mere eller mindre høje toner, kan man blive beskyldt for fejhed, for ikke at ville påpege fejl og mangler. Jeg besluttede mig på forhånd for at gøre det eneste redelige: At anmelde Østjysk Hjemstavn 2005 ærligt, og så udsætte mig for kritik for enten at være for skrap eller for venlig i min bedømmelse. Efter at have læst Østjysk Hjemstavn 2005 udsætter jeg mig gerne for det sidste.

 

Udenværker til inspiration

Når j eg overhovedet har bundet an med såvel debatanmeldelsen til Fortid og Nutid som med denne særlige anmeldelse af Østjysk Hjemstavn 2005, skyldes det ikke mindst det forhold, at jeg selv sidder i redaktionen af årbogen Fra Himmerland og Kjær Herred, og er næstformand og sekretær i styrelsen for Historisk Samfund for Himmerland og Kjær Herred. Og det er jo altid interessant at se, hvorledes lignende samfund og foreninger løser lignende opgaver fra deres dele af landet. Man kunne blive inspireret. Og det gør man af Østjysk Hjemstavn.
Allerede ved første øjekast tager Østjysk Hjemstavn sig indbydende ud: Et godt format, udmærket papir, et væld af fine farveillustrationer, og med en oversigt over bestyrelsesmedlemmer i Østjysk Hjemstavnsforening (s. 6), med adresse, telefonnummer og e-mailadresser, så man hurtigt og umiddelbart kan komme i kontakt med foreningen, hvilket man i øvrigt også kan komme via foreningens udmærkede hjemmeside.
Fortsætter vi med udenværkerne, d.v.s. de dele, som ikke er regelrette, historiske artikler, så opdager læseren til udelt glæde tidligt i bogen et kort (s. 4), over samfundets område, med angivelse af omtalte lokaliteter. En ”Skalk´s” idé, som ligger lige for, men som absolut ikke er hverdagskost i de amtshistoriske årbøger, men burde være det, al den stund mange årbøger dækker amter, som eksisterede for indtil flere strukturreformer siden. (Hvem ved f.eks. hvilket område Kjær Herred dækker?) Altså allerede her et eksempel til efterfølgelse.
Noget, som man i Østjysk Hjemstavn stort set forbigår i tavshed er, at årgang 2005 er den 70. årgang. Det nævnes i forordet (s. 3) og i Formandens beretning 2004-2005 (s. 161-165) af Karen Margrethe Sørensen (s. 161), men ellers har det ikke sat sit præg på bogen, f.eks. i form af erindringsartikler fra tidligere formænd eller i artikler om Østjysk Hjemstavnsforening eller dens årbog. Det kunne man have valgt, men har åbenbart foretrukket at lade kvaliteten i sig selv bære jubilæet. Desuden er 70 vel heller ikke et særligt markant tal for en historisk forening.
Et andet område, på hvilket Østjysk Hjemstavn adskiller sig fra en del årbøger, er i artiklen Litteratur om Østjylland siden sidst af Lars Otto Kristensen (s. 151-160). En del årbøger bringer lister over lokalhistorisk litteratur, enkelte har deciderede anmeldersektioner, og i Østjysk Hjemstavn finder man en tredje løsning,

nemlig en i artikelform skrevet redegørelse for og introduktion til den – må man tro – væsentligste litteratur fra området, samt i øvrigt omtale af film og internetsider.
Skal vi – og det skal vi j o så – dryppe lidt malurt i bægeret vedr. bogens udenværker, må det blive de meget kortfattede Forfatterbiografier (s. 7-8). Hvad biografierne mangler i tekst, modsvares af en række farvefotografier (og et enkelt sort/hvidt) af forfatterne. Det er vist ved at være en årbogstendens at der bringes fotos af forfatterne, men hvorfor egentlig? Netop i en sammenhæng som denne er det mere interessant at kende forfatternes baggrund, end at vide hvordan de ser ud.

 

Den personlige tilgang

Går vi så til indholdet, de egentlige historiske bidrag, som må jeg løbe risikoen for at blive opfattet som lidt for venlig ved forlods at konstatere, at der er tale om artikler af høj kvalitet og gennemgående uden de mere traditionelle, som af ”X Sogns ejendomshistorie,” men dog med enkelte traditionelt orienterede erindringsartikler, der uden tvivl har et publikum i det østjyske. Gennemgående for artiklerne i Østjysk Hjemstavn 2005 synes at være, at de alle har et ganske personligt udgangspunkt, hvad enten emnet har involveret forfatteren personligt, eller forfatteren er blevet indfanget af et bestemt sted eller en bestemt hændelse. Jeg skal ikke her give blot tilnærmelsesvist udtømmende referater af de enkelte artikler; hvis man vil læse dem, må man anskaffe sig Østjysk Hjemstavn 2005, men enkelte elementer bør fremhæves.
Til de artikler, hvor forfatteren har været direkte involveret, hører Thorkild Simonsens arbejde Musikhusets fødsel (s. 11-16). Alt for ofte sker det, at fremtrædende personligheder ikke får berettet om denne eller hin begivenhed. Med beretningen om noget så markant som forhistorien for og fuldførelsen af Musikhuset i Århus, sikres denne historie for eftertiden, skrevet i et på én gang kort og kompetent sprog, og med de skæve vinkler, et sådant projekt afføder. Ud over redegørelsen for protester fra folk der ikke var bosiddende i Århus (s. 13-14), bør nævnes, at man på et tidspunkt faktisk opererede med en koncertsal uden scene, (s. 12), hvordan i alverden man så kan gøre det. Det lyder som en Århushistorie, hvis nogen kan huske dem. En anden markant Århuslokalitet, og med den et stykke gymnastik- og idrætshistorie fra Århus, skildres af Mogens Weinreich Fra Galgebakken til Atletion (s. 121-130); en artikel, som tillige antyder, at også idrætshistorien er ved at vinde mere udbredt interesse, efter i mange år at have levet i trange kår. Netop i årbogssammenhæng er idrætshistorien godt stof.
Det mere rendyrkede erindringsstof i Østjysk Hjemstavn 2005 er repræsenteret ved Bodil Fruelund Kærgaards muntre og velskrevne lille opsats Udflugter til Tåstrup Mark (s. 37-40) og Agnes Bruun Sørensens artikel Saxild Sogns første 100-årige (85-96). Bag den titel gemmer sig en introduktion til Agnes Bruun Sørensen, hvorpå følger et ærligt og ligefremt erindringsmanuskript, hvis forfatterinde døde i 2001, 107 år gammel, så der var nogle år at skrive erindringer fra. Lokaliteters direkte inspiration til forfatterne har bl.a. affødt artiklen Mønsted­slægtens gravsted i Lyngsbækgård Skov (s. 41-50) af Jørgen A. Pontoppidan. Udgangspunktet for artiklen var ganske enkelt en gåtur i Lyngsbækgård Skov, som resulterede i en række små portrætter af de begravede, samt i øvrigt et inserat om en mystisk marmorplade og Lyngsbækgårds nuværende ejeres, Vivi og Per Henriksens, indsat for bevaringen af denne. I En tur langs Lilleåen (s. 97-103) tager Niels Peter Boye-Nielsen læseren ved hånden på en historisk tur fra Lading by til Gudenåen, mens Viggo Lovdal Labing Mølle er et sted med saft og kraft (s. 131-136) følger en enkelt lokalitets udvikling. Bevæger vi os fra land- og vandskaber til byer og huse, så redegør Bent Knie-Andersen Palæet i Horsens (s. 63-66) glimrende og grundigt for den bygning, der i tiden fra 1780 til 1807 udgjorde et fornemt fængsel for fire russiske søskende, to prinser og to prinsesser, og for hvad der siden skete med bygningen, mens Brian Wiborg Mjesinghuset kom på museum (s. 104-110) bruger Mjesinghuset, som først blev flyttet fra et sted til et andet i landsbyen Mjesing og derefter til Hjerl Hedes Frilandsmuseum, som afsæt til en beretning om huset som skole og derpå som husmandssted.
Dramatik gør sig altid godt, og det er der da også en del af i Østjysk Hjemstavn 2005. Med Henrik Stamer Hedins artikel Glaskunstens skæbne ved Gl. Rye (s. 17-21) fortælles både et spændende og i nogen grad upåagtet stykke lokal- og Danmarkshistorie, nemlig glasproduktionens korte men kraftige glansperiode, og tillige en drabelig historie om et mord i Rye kirke. En decideret kriminalhistorie er ”Brandstifteren ” fra Voel (s. 67-84) af Jørn Froberg, og det samme må siges at gøre sig gældende for Et trekantsdrama på Stabrand Mark (s. 111-120) af Knud Fabricius. En rent ud sagt utrolig historie om, hvad mennesker kan få sig selv til. Også denne artikel har dybest set et personligt udgangspunkt, og rummer dramatik i en grad, så fortællingen kunne danne udgangspunkt for et filmmanuskript. Stadig i den dramatiske, men mindre onde ende, findes Anders Errboes gribende skildring, En sandfærdig beretning om en grufuld postulykke og Sidsel Maries symaskine (s. 51-62), som handler om, hvor meget grueligt nogle mennesker må igennem i livet. 
Til den mindre dramatiske, men derfor ikke mindre grundige del af artiklerne hører Jørgen Skødt Pedersens glimrende artikel For 200 år siden blev der skabt fred i skoven (s. 22-36) om virkningen af Fredsskovsforordningen af 27. september 1805 i Randers Amt, samt Troels Christensen Lunds artikel Svend Thusbek (s. 137-150), om et forfatterskab om Hads Herred i gamle dage. Svend Thusbek var forfatterens oldefar, så også her har vi et dybt personligt udgangspunkt.

 

Kvalitative karakteristika

Som allerede nævnt er det en tendens i Østjysk Hjemstavn 2005, at udgangspunktet for mange af artiklerne, om ikke de fleste, er noget dybest set personligt. Det vil det ofte være, men her ligger man ikke skjul på dette udgangspunkt, men har nærmere gjort det til et princip.
Et andet fællestegn for artiklerne er, at de alle er meget velskrevne. Det kan naturligvis skyldes, at man har valgt forfatterne med omhu, men det kan også skyldes, at redaktionen har påtaget sig det store arbejde med at rette og vejlede forfatterne på en måde, så man har opnået gode resultater. Uanset om det er det ene eller det andet der gør sig gældende, tjener det redaktionen til ære.
Skønt mange af artiklerne er ret korte, så sidder læseren på intet tidspunkt tilbage med en fornemmelse af, at der er blevet skåret, således at den begrænsede kvantitet er opnået på bekostning af kvaliteten. Samtidig betyder både den korte form og de mange emner og perioder formentlig, at også nye og uprøvede forfattere kan få lyst til at binde an med en artikel til Østjysk Hjemstavn. Ingen skræmmes af form eller indhold. Der er både spændvidde og faglig kvalitet.
Endelig skal det understreges, at Østjysk Hjemstavn 2005 både kommer vidt omkring i Østjysk Hjemstavnsforenings ansvarsområde, og vidt omkring periodisk. Også for folk, der som denne anmelder ikke har rod i det østjyske, er der meget at hente i Østjysk Hjemstavn, som man faktisk kommer til at føle sig lidt hjemme i, når man har læst bogen.

Østjysk Hjemstavn 2005 kan anbefales. Også trods risikoen for at virke (for) venlig.


 

Artikel fra UGE NYT (12. december 2004)

Fin ny årbog fra Østjysk Hjemstavn

Østjysk Hjemstavnsforening noterer med største glæde, at interessen for lokal­historie bare vokser og vokser, og derfor må den nys udkomne udgave af årbogen »Østjysk Hjemstavn« virkelig være guf for mange af vore læsere:

Årbogen kommer vidt omkring, både geografisk og emnemæssigt, med spændende bidrag fra ikke færre end 15 amatør-forfattere, som er gået til tastaturet med ildhu og glødende interesse for hvert sit emne.

Årbogen er denne gang på 141 sider, og en af de allermeste personlige artikler er forfattet af Søren Vestergaard, medlem af Århus Amtsråd 1974-86, blandt andet som formand for Sygehusudvalget, og i denne egenskab i spidsen for dét, der skulle blive til det kæmpemæssige Skejby Sygehus. Søren Vestergaard fortæller særdeles personligt om forløbet op til det første spadestik.

Endvidere kan nævnes redaktør Kurt Quists personlige beretning om 100 års-jubilæet i ugeavisen i Hadsten, som hans familie ejede og drev i næsten hele perioden, og set med helt lokale briller er en skildring af Store Ravnsbjergs historie absolut værd at studere…!

 

Som en af mange illustrationer ved artiklen om Store Ravnsbjerg i Viby findes dette foto taget af Karen Margrethe Sørensen, illustrerende Store Ravnsbjergs ejer fra 1935, Søren Lofts, store interesse for ure.

 

"Arla mig her og Arla mig der" 

Se artiklen i Århus Stiftstidendes arkiv:


Fordums Østjylland atter på tryk

Presseomtale i Odder Avis 17/11-2004

Odderhistorier sætter præg på ny hjemstavns-årbog

En skolelærer som var tæt på dødsstraf, da han slog sig løs som falskmøntner, vindmøllernes historie på Odder-egnen og fortællingen om skomagermesterens hus i Rosensgade. Det blot tre af de historier, man kan læse i den nye årbog fra Østjysk Hjemstavnsforening.

Bogen er netop kommet på gaden i sin 69. udgave, og traditionen tro har forfatterne, der hver især bidrager med forskellige udgangspunkter og indgangsvinkler, begået et digert værk. Denne gang med 15 historiske fortællinger om stort og småt i fordums Østjylland - fra Horsens i syd til Gammel Estrup i nord.

Med de lokalhistoriske briller på er det dog mest interessant at læse sig gennem de tre historier, der handler om Odder-egnen.

En af dem er beretningen om skolelæreren Rasmus Nielsen Brygger fra Halling, som i 1819 blev taget for at fremstille fem falske rigsdaler, som han forsøgte at betale med på et marked i Skanderborg. Sagen, som beskrives af Niels Aage Holmgaard fra Lokalhistorisk Arkiv i Odder, endte med en dødsstraf, som blev omgjort til livstid i tugthuset i Viborg for endelig at ende med kongelig benådning.

 

26 møller

Den anden fortælling kunne man passende læse under en udflugt til Gylling, hvor den sidste af de 26 møller, som engang prydede Odder-landskabet, nu står.

Elin Mortensen, som blev født i Odder men nu bor i Oslo, hvor hun arbejder på museet Fetsund Lenser, guider læseren rundt i mølleriets lokalhistorie. Dels ved at følge håndværkets udvikling lokalt og dels ved en gennemgang af møllernes tekniske finesser.

Endelig tager Carl Gerhard Lichtenberg Crone fra Mårslet fat på noget, som ikke eksisterer mere: Skomagermesterens hus i Odder by.

Huset blev revet ned allerede i 1907 og erstattet af det nuværende Rosensgade 44. Men der var engang... da matriklen var præget af et nu næsten uddødt erhverv. Carl G. L. Crone følger en del af huset og dets beboeres historie og breder på den måde sin beretning ud - fra indretning til slægtsforskning.

Med de mange forskelligartede fortællinger kommer årets udgave af "Østjysk Hjemstavn" endnu en gang vidt omkring. Bogen kan bl.a. købes via Lokalhistorisk Arkiv i Odder.

Hadrup Mølle

En af de 26 møller, som har eksisteret i Hads Herred, var Hadrup Mølle. Billedet her stammer fra 1900 og er udlånt af Lokalhistorisk Arkiv i Odder.

 

 


Artikel fra UGE NYT (5. november 2003)

Østjysk Hjemstavnsforening slår til igen:

Historiens fanebærer på gaden med ny årbog.

Østjysk Hjemstavnsforening er nu på gaden med årbogen for 2003 ”Østjysk Hjemstavn”, som indeholder 119 siders lokalhistorie fortalt af 14 private historieinteresserede fra hele Østjylland.
Artiklerne i årbogen knytter sig denne gang geografisk til Vivild, Ørum, Ginnerup, Rosmus, Hadsten, Hinnerup, Trige, Århus, Harlev, Veng, Them, Øm, Ejer og Gylling. Bogens emner spænder vidt fra fastelavnssoldater over munke og adel i grænsestrid til forårsrengøring og livet som fisker.
Jeg har skrevet til Østjysk Hjemstavn, fordi jeg er meget interesseret i den lokale kultur og historie, og så fordi jeg nyder at læse den slags litteratur, siger amatørforfatteren Anders Errboe, som har skrevet artiklen om ”Livet som erhvervsfisker ved Mossø”.
Som amatør nytter det ikke at gå ind i et emne, som professionelle historikere har beskæftiget sig med. Heldigvis er der altid små bidder af historien, som ingen har lavet, siger Anders Errboe.

 

Historiens fanebærer
På formandens gård i Ormslev er der hektisk aktivitet. Hovedparten af den 15 mand store bestyrelse i Østjysk Hjemstavnsforening er nemlig i fuld gang med at få pakket årbogen og få den sendt ud til deres 966 ventende medlemmer, som er fordelt rundt i hele Østjylland.
Vi er med til at viderebringe historien, siger Karen Margrethe Sørensen, som på 18. år er formand for Østjysk Hjemstavnsforening.
Jeg tror, at mange folk finder det interessant at læse om personer, de kender eller læse om begivenheder, de selv har oplevet, siger formanden om årbogen, som altid selv har interesseret sig forhistorie, specielt kirker og landområder. Karen Margrethe Sørensen fortæller, at de har mange ældre blandt deres 966 medlemmer. Men hun oplever også, at mange unge interesserer sig for fortiden, fordi de er gået glip af dette tidsbillede.
Karen Margrethe er ikke kun med til at nedfælde historien, hun præger den også i form af sit sæde i Århus byråd, hvor hun repræsenterer partiet Venstre.
Det er vigtig at nedfælde historien om personer og begivenheder, så de ikke går; i glemmebogen, slutter Karen Margrethe Sørensen.
68. årgang af bogen ”Østjysk Hjemstavn” koster 130 kr. og kan købes ved boghandleren eller ved at kontakte formanden på Ormslevvej 432, 8260 Viby J.

Ny bog i vente
Østjysk Hjemstavnsforening udgiver også bøger, som omhandler helt konkrete emner. På tegnebrættet ligger i øjeblikket en idé til en bog om herregården Constantinsborgs historie.

(UGE NYT) rb

 

Østjysk Hjemstavnsforening


PRESSEMEDDELELSE (2003)

ØM-musiker skriver i Østjysk Hjemstavn

Årbogen Østjysk Hjemstavn 2003 er på gaden med 119 sider lokalhistorie.

14 forfattere har skrevet 14 interessante artikler om livet i det østjyske. En af forfatterne er musikeren Anders Errboe fra Østjysk Musikforsyning. Errboe skriver om "Livet som erhvervsfisker ved Mossø".

- Jeg har skrevet til Østjysk Hjemstavn, fordi jeg er meget interesseret i den lokale kultur og historie, og fordi jeg nyder at læse den slags litteratur, fortæller Anders Errboe. Han har fundet et emne, der aldrig tidligere har været skrevet om, og Errboe har været flittig til at opsøge kilder og finde billedmateriale.

- Som amatør nytter det ikke at gå ind i et emne, som professionelle historikere har beskæftiget sig med. Heldigvis er der altid små bider af historien, som ingen har lavet, og jeg har lært en masse - for eksempel om fisk. Det er næsten det allerbedste, siger Anders Errboe, der har stor fornøjelse af sin hobby.

- Lokalhistorie holder aldrig op, slutter Errboe, der allerede har kastet sig over et nyt emne, som han stødte på undervejs i sit arbejde med erhvervsfiskerne.

Foruden fiskerne ved Mossø er der andre artikler, der geografisk knytter sig til:

Vivild, Ørum, Ginnerup, Rosmus, Hadsten, Hinnerup, Trige, Århus, Harlev Veng, Them, Øm, Ejer og Gylling.

Emnerne spænder vidt fra fastelavnssoldater over munke og adel i grænsestrid til forårsrengøring videre til Indre Missions høvding samt livet fra hyrdedreng til kommis plus meget mere.

Redaktionen er velkommen til at omtale/anmelde bogen samt bringe uddrag fra artiklerne. Det er også muligt at få yderligere kommentarer og oplysninger fra formanden for Østjysk Hjemstavnsforening, der står bag udgivelsen.

Formanden er: Karen Margrethe Sørensen, tlf.: 86283371.

Anders Errboe stiller sig også gerne til rådighed for yderligere oplysninger på tlf.: 86291810.

 

Østjysk Hjemstavnsforening

 

Karen Margrethe Sørensen

 

 

   PRESSEMEDDELSE (November 2002)

96-årige NIELS JENSEN fra GALTEN var VERDENS ÆLDSTE fotograf 

Læs om Karen Blixens minderige sommerferier på Katholm Gods syd for GRENÅ og om Dinesen-slægten, der sad til højbords på godset i 77 år.

Læs også om den musikglade fotograf fra GALTEN, der blev optaget i Guiness’ Rekordbog.

Alt sammen plus meget mere er levende beskrevet i Østjysk Hjemstavn 2002


Årbogen bliver udgivet af Østjysk Hjemstavnsforening, og i år er det 67. årgang.

 

Østjysk Hjemstavn 2002 består af 14 artikler, der er skrevet af ulønnede amatør-forfattere. Hver enkelt har en god historie at fortælle. Der er en dybdeborende teori om antallet af borge på KALØ, ligesom der bliver peget på, at THORSAGER havde stor betydning for kongemagten tilbage i 11-1200 tallet.

En spændende historie om ”sørøveren” fra SAKSILD, der blandt andet måtte gennem en svær tid som krigsfange i England, gør det umuligt at slippe bogen. Vovemod er der masser af i artiklen om den første dansker, der fløj over Atlanterhavet. Den modige pilot var fra BRABRAND.

Hvordan var hverdagen for en frisk knægt på TRØJBORG under 2. verdenskrig, og hvordan var det at gå i skole i landsbyerne BORUM og STJÆR? Det er der svar på i Østjysk Hjemstavn 2002, hvor der også er en interessant artikel om pigelivet på  FJORDSGADES SKOLE  i ÅRHUS fra 1936-44.

I år er det netop 100 år siden, at det første ÅRHUS TEATER blev revet ned. Inden det kom så vidt, var teateret gennem nogle turbulente år med forskellige ejere. 

I stærk kontrast til den aktuelle debat om landets sygehus er artiklen om, hvordan epidemier i gamle dage tog livet af folk og i værste fald helt kunne udslette landsbyer som for eksempel RUGTRUP ved VITTEN.

Fra SØFTEN er der en levende øjenvidneskildring om hverdagen som karl på gården Hørkjærgård, og der er beskrivelsen af, hvordan en Søften-dreng kom til politiet i København.

132 sider om tiden før nu er det blevet til rigt illustreret med billeder i både sort/hvid og farve. I det hele taget sætter Østjysk Hjemstavn 2002 kulør på fortiden.

Østjysk Hjemstavnsforening, der har næsten 1000 medlemmer, håber, der vil blive plads til en redaktionel omtale af årbogen Østjysk Hjemstavn 2002 og siger på forhånd tak.

Har redaktionen yderligere spørgsmål, er foreningens formand altid til rådighed.

 

Venlig hilsen
Karen Margrethe Sørensen
Formand for Østjysk Hjemstavnsforening
Tlf.: 86283371 


Artikel fra Odder Avis (den 13. nov. 2002)

Sørøveren fra Saxild går igen

Arkæolog Jens Jeppesen har udødeliggjort en fantastik beretning i bogen Østjysk Hjemstavn

De fleste læsere af denne avis kender en smule til arkæolog Jens Jeppesen, der snart i flere år har stået for jævnlige udgravninger af både vikingebopladsen og -gravene ved Randlev. Han er manden, der ved hvert eneste fund på en let forståelig måde kan forklare, hvad det er, man har fundet.

Men Jens Jeppesen er til andet end vikingetid. Det ses i den nyeste udgave af årsskriftet »Østjysk Hjemstavn«. Heri fortæller han en fantastisk historie om »Sørøveren fra Saxild«.

Dermed er Jens Jeppesen rykket flere århundreder frem i tiden i forhold til, hvad arkæologer normalt beskæftiger sig med. Sørøveren fra Saxild levede nemlig i tidsrummet 1786- 1862 og hed i virkeligheden Jens Rasmussen. Det ses blandt andet på den gravsten, som den dag i dag star på kirkegården i Saxild.

At eftertiden har betegnet Jens Rasmussen som en sørøver, må skyldes de dramatiske begivenheder, han oplevede på havet i sin pure ungdom. Og at historien er blevet husket så godt, kan tilskrives et barnebarn, som i begyndelsen af 1900-årene nedskrev sømandens overleverede erindringer, inden i de gik helt i glemmebogen.

En tilfældighed

Et eksemplar af disse erindringer fik Jens Jeppesen nys om, da han for et par år siden var Hundslund i et helt andet ærinde.

En ældre dame i Hundslund havde skænket Moesgård Museum nogle oldsager, som havde været i familiens eje i mange år. Da jeg som ansat på Moesgård var ude for at hente disse, kom jeg tilfældigvis i snak med hendes nevø, som var på besøg. Han fortalte mig brudstykker af historien om sørøveren fra Saxild - og så var min interesse vakt, fortæller Jens Jeppesen, der har skrevet flere gange i Østjysk Hjemstavn. Blandt andet forrige år, hvor han berettede om vikingefundene i Randlev.

Tipoldebarnet

De nedskrevne beretninger om Jens Rasmussens liv fik Jens Jeppesen så fingrene i, da han kort tid efter henvendte sig til nevøens forældre, Ragna og Søren Lykke-Andersen på slægtsgården Fuglekærgård i Alstrup.

Ragna Sørensen er selv tipoldebarn af Jens Rasmussen og kunne derfor bidrage med endnu flere detaljer om slægten. Den omfatter også Jens Rasmussens søn Niels Jensen, den senere »Matador af Malling«, hvor han var med til at starte jernbanedriften og i øvrigt også grundlagde Malling Dampmølle og Malling Savværk. Også Købmandsgården J. Torstensen ved stationen grundlagde han.

- Men det var en helt anden historie. Jeg var mere interesseret i faderen, der som ung sømand var forhyret på forskellige skibe i Europa og under krigene mod England blev taget til fange og tilbragte et år i krigsfangenskab, fortæller Jens Jeppesen.

Han undrer sig også over, hvorfor Jens Jeppesen overhovedet fik tilnavnet sørøveren. Maske skyldes det, at Jens Rasmussen sejlede på langfart i den periode af Englandskrigene, hvor den danske regering faktisk gjorde det helt legalt at kapre engelske skibe som modsvar på, at englænderne havde opbragt den danske flåde. Intet tyder dog på, at Jens Rasmussen deltog i deciderede kapringer. Alligevel fik han altså tilnavnet sørøveren, da han vendte hjem Hads Herred og siden købte Saxild Hovedgård.

Fritidsinteresse

Der findes i fortællingen om Jens Rasmussen mange flere detaljer om dennes liv og levned, lige til han døde i 1862. Blandt andet kan forfatteren fortælle, at familien lige indtil 1942 holdt »frihedsfester« på Saxild Badehotel for at fejre den dag, hvor stamfaderen blev frigivet fra engelsk krigsfangenskab.

Jens Jeppesen fortæller, at han har hentet de mange informationer forskellige steder. Blandt andet på de lokalhistoriske Arkiver i Saxild-Nølev, Beder-Malling og i Odder. I Alt dette skete i fritiden.

- Det tog mig vel omkring to måneder sidste vinter at samle informationerne og siden skrive beretningen. Og jeg nød det, fordi jeg dermed kom til at beskæftige mig med noget helt andet end oldtid. Nyere tid er jo normalt forbeholdt historikere, fortæller han.

Der er 67. gang, at årbogen Østjysk Hjemstavn udgives af Østjysk Hjemstavnsforening. Dette års udgave består af i alt 14 artikler, der er skrevet af ulønnede amatørforfattere. De 132 sider er rigt illustreret med billeder af både sort/hvid og farve.

Sign. -may

 

Gå til toppen af denne side

Gå til forsiden